onsdag den 16. januar 2013

Kransekage


Du skal bruge:
100 g smuttede mandler
100 g sukker
ca. 1,5 past. æggehvide
500 g. marzipan

Glasur:
200 g. flormelis
½ past. æggehvide

Sådan gør du:
Blend mandlerne fint sammen med sukkeret.
Ælt mandler, sukker og marzipan sammen  og tilsæt hvider indtil du når den rette   

konsistens. Det skal være til at arbejde med (tilsæt ekstra hvide hvis du skal sprøjte det til
konfekt) Lad dejen hvile i køleskabet i 2 timer.

Tril dejen til en fingertyk pølse og skær stykkerne til ringene. Start med 7 cm og øg med 
2,5 cm pr. ring. Sæt ringene sammen og på en plade. Sæt to bageplader ovenpå hinaden
(så de ikke branker i bunden) og bag ringene ved 190 grader i 10-12 min.

Bland glasuren og put det i en pose. Klip et meget lille snip af hjørnet og du har en fin 
sprøjtepose (de garvede kan naturligvis forme et kræmmerhus af bagepapir)

Læg kransene ovenpå hinanden inden glasuren tørrer helt og du har kransekage tårn.

-God fornøjelse :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar