fredag den 31. januar 2014

Blondies m. hindbær og lime

 Opskrift på lækre blondies med lime og hindbær. Perfekt som dessert. Hvis du ikke ved hvad en blondie er, så er det en slags brownie bare med hvid chokolade :)

Lime og hindbær blondies
- Til ca 7-10 personer

Du skal bruge:
150 g hindbær
100 g hakket hvid chokolade
1 økologisk lime (Med skallen revet af)
100 g hakket mandler
125 g mel
1/3 tsk salt
175 g sukker
3 æg
200 g smør
200 g hvid chokolade

Smelt dit smør i en gryde. Smelt derefter 200 g hvid chokolade over et vandbad. Pisk æg, sukker, salt og mel i en skål til du opnår en let og luftig konsistens. Vend smøret og chokoladen i dejen og tilsæt mandler og den 100 g hakket chokolade og limeskal. Hæld dejen i en form med bagepapir eller en smurt form, og tryk forsigtigt hindbærrene i dejen. 
Kagen bages ved 180 grader varmluft i ca. 35-40 minutter. Et godt tip er at bage dem dagen før, så den kan nå at sætte sig. God fornøjelse. Hilsen Kagedåserne :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar